It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Farven på dit slim i halsen - få styr på din hoste 

Mange danskere vil i løbet af et år opleve en periode med hoste. Det er ganske normalt da langt de fleste begynder at hoste fordi de er blevet smittet med en forkølelsesvirus.  Oftest går hosten over af sig selv, og det vil kun være ved hoste forårsaget af en bakterie man vil behandle med antibiotika. Du kan oftest behandle din egen hoste med håndkøbsmedicin, og ved at give din krop tilstrækkeligt med hvile. 
Det er dog vigtigt at du holder øje med din hoste, og især er opmærksom på om din hoste bliver værre, eller om dit slim ændrer farve eller konsistens. 

Hvad betyder gult eller grønt slim i halsen? 

Er dit slim i halsen gult eller grønt, betyder det at din krop er i færd med at bekæmpe en infektion. Det er derfor vigtigt at du holder øje med om du får feber, ondt i lungerne når du trækker vejret dybt eller en forværret almen tilstand.
Disse symptomer kan være tegn på at din krop er i færd med at bekæmpe en større infektion som lungebetændelse. 


Hoste med klumpet, grønt slim – lindring

Det kan være ubehageligt at hoste slim op, da det kan være hårdt for kroppen. Derfor er det en god idé at få løsnet slimen i halsen, så den bliver lettere at hoste op og spytte ud. Det kan især være et problem med slimet hoste om natten, da man får afbrudt sin nattesøvn ved de kraftige host.

Nedenfor får du nogle gode råd til, hvordan du får lettere ved at hoste det grønne, klumpede slim op. 

  • Husk at drikke rigeligt med væske.F.eks. vand, juice, te med honning. Væsken er med til at opløse en del af slimen. 
  • Spyt slimen ud.Hoste er lungernes rensesystem, så sørg for at ”bære skraldet ud” ved at spytte slimet ud i stedet for at synke.
  • Sov med hovedet højt. Hermed hæves halsens niveau, og slimen holder sig nede i lungerne.
  • God håndhygiejne. Vask hænder efter hoste for at begrænse smitte. 
  • Stop med at ryge. Tobaksrøg irriterer lungerne. Det er sværere for rygeres lunger at rense sig selv. 

Oplever du at din nattesøvn bliver værre af hoste?

For at undgå slimet hoste om natten er det vigtigt slimen kommer op. Er du over 14 år kan du tage en 600mg Mucolysin® slimløsende brusetablet hver morgen. Mucolysin® løsner slimen og letter hosten hvilket kan hjælpe din nattesøvn.


Tag ikke Mucolysin® sent om aftenen, da der i den første tid af behandlingen vil være mere tyndtflydende slim, som skal hostes op, hvilket kan forstyrre nattesøvnen.


Hoster dit barn, kan du give barnet et halvt glas vand med en slimløsende brusetablet til børn. Mucolysin® brusetabletter på 200 mg kan anvendes til børn over 5 år.